Alexandrakollegiet
Alexandrakollegiet
Druehaven 25
2500 Valby
Tlf.: 36 16 28 22
E-mail: alexandra.kollegiet@tdcadsl.dk
Hjemmeside: www.alexandrakollegiet.dk
FORSTANDER: Ida Hatting
BESKRIVELSE: Alexandrakollegiet er et kollegium for unge mødre og deres børn.
BELIGGENHED: Kollegiet ligger i et roligt kvarter, med grønne områder og tæt på indkøbsmuligheder og offentlige transportmidler.
ALDER: Under 25 år på indflytningstidspunktet.
MÅLGRUPPE: Unge gravide eller enlige mødre med 1 eller max 2 børn. Den unge skal være uddannelse – eller være studiesaktiv.
NOMERING: Der er 11 kollegielejligheder. Der er således plads til 11 mødre og 13 børn.
PÆDAGOGISKE KENDETEGN: Kollegiet har til formål at støtte, rådgive og vejlede unge, enlige og vanskeligt stillede forældre, således at de kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Der gives socialrådgivning, vejledning i børneopdragelse, og der tilbydes hjælp til konfliktløsning samt familierådslagning og mægling. Der ydes desuden lektiehjælp, økonomisk rådgivning, krisehjælp m.m.
De unge tilbydes også pasning af syge og institutionsløse børn. Det vægtes højt, at støtte den unge i at opnå sunde og bæredygtige relationer, både til barnets far og til øvrige netværk.
PÆDAGOGISK SIGTE: At den unge bliver afklaret i forhold til egen baggrund, får udviklet flere forskellige kompetencer, som betyder at de kan mestre deres liv og sikre deres egen, og dermed også deres barns livskvalitet på et bedre niveau end tidligere. At den unge får større sikkerhed i mor-rollen, og at den unge på sigt kan forsørge sig selv, således at deres samlede livssituation bliver forbedret.
DAGLIGDAG: Lejlighederne er fordelt på tre etager. Fællesskabet på etagerne afhænger meget af kollegianernes individuelle behov og det kollektive rum, de skaber sammen. Børnerummet er udstyret med legetøj, og udendørs er der legeområder med legeplads til børnene. Der findes endvidere køkkenfaciliteter, som bl.a. anvendes til fælles arrangementer. Dagene er fuldt besat med barn, skole/praktikplads, lektier og praktiske gøremål som madlavning, vask og rengøring. En uforpligtende snak på gangen eller en kop kaffe hos naboen er der også tid til.
VISITATION: Henvisning og visitationskompetence ligger hos Alexandrakollegiet. Mødrehjælpen, KFBU, socialforvaltningen og andre kan henvise. Unge mødre kan også selv henvende sig.
ORGANISATION: Alexandrakollegiet er en selvejende institution - oprettet af Mødrehjælpen og drives i et samarbejde mellem Mødrehjælpen og KFBU(Kristelig Forening til bistand for Børn og Unge).
Til top |