
|
|
Aflastning IshøjgårdIshøjgård E-mail: post@thorshoejgaard.dk Hjemmeside: www.thorshoejgaard.dk FORSTANDER: Finn Alring DAGLIG LEDER: Flemming Klein E-mail: fk@thg.mail.dk BESKRIVELSE: Ishøjgård er et aflastningstilbud til hjemmeboende børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne af psykiske, fysiske eller sociale grunde. BELIGGENHED: Ishøj Kommune - tæt på grønne arealer. ALDER: Tilbuddet er inddelt til 3 målgrupper. Børn i alderen 5 til 12 år, børn i alderen 7 til 14 år og større børn/unge i alderen 12 til 17 år. MÅLGRUPPE: Hjemmeboende børn i Ishøj og Vallensbæk kommune, opdelt i 3 grupper. Målgruppe 1 er til kontaktsvage børn (5-12 år). Det kan være børn med autisme, asperger, ADHD, angst, depression eller psykisk udviklingshæmmet. Målgruppe 2 er til aktive børn (7-14 år). Hjerneskadede børn, børn med ADHD, børn med tilknytningsforstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser. NOMERING: 3 grupper af børn med mellem 4 og 6 børn i hver. Kun 4 til 6 børn er der samtidig. PÆDAGOGISKE KENDETEGN: Et velfungerende aflastningstilbud med hensyn til kvalitet, så det løbende tilpasses børnenes individuelle behov. Der lægges vægt på en tryg hverdag, med god tid til nærhed og omsorg. Det enkelte barns udvikling skal fremmes bedst muligt, for derved at opnå den maksimale livskvalitet hos barnet og den samlede familie. PÆDAGOGISK SIGTE: At have et fleksibelt og støttende samarbejde med barnets familie for derved at kunne mindske belastningen i familierne. At vise respekt for forskelligartede sociale og kulturelle baggrunde, således at der tages størst mulige individuelle hensyn til den enkelte families behov for aflastning, samt bibringe det enkelte barn oplevelser, samvær og livskvalitet. DAGLIGDAG: Barnet afleveres direkte fra skole eller institution.Ishøjgård rummer forskellige tilbud til børn både indendørs og udendørs. Hverdagen er struktureret, overskuelig og forudsigelig. Aktiviteterne er meget konkrete, både i forhold til hverdagsting – madlavning og bagning – og til de alderssvarende aktiviteter i eller uden for huset. Tilbuddet er åbent hele døgnet hele ugen. Børnene er i skole i dagstimerne. VISITATION: Kontakt Thorshøjgårds socialrådgiver: 43 32 64 05. ORGANISATION: Ishøjgård er en afdeling under Thorshøjgård med overordnet ledelse af institutionens forstander. Thorshøjgård er en foreningsejet institution under KFBU med en selvstændig bestyrelse, der har indgået driftsaftale med Ishøj Kommune. Daglig ledelse varetages af en afdelingsleder. |