Børnehaven Lykkesholm

Børnehaven Lykkesholm
Søgårdsvej 20
2820 Gentofte
Tlf.: 39 65 11 35

E-mail: bh.lykkesholm@gentofte.dk

Hjemmeside: www.børnelykke.dk

LEDER: Janne Krohn

BELIGGENHED: Børnehaven er beliggende på en sidevej til Gentoftegade, ca. 10 min. gang fra S-tog. Børnehaven har til huse i en stor dejlig villa med en omfattende legeplads, der ligger ned til Gentofte Sø.

ALDERSGRUPPE: Børnene er i alderen 3-6 år.

NORMERING: Børnehaven er normeret til 76 børn, inklusive 10 børn i et særligt tilbud til børn med sproglige og kommunikative vanskeligheder.

PÆDAGOGISK GRUNDLAG: Social inklusion er Børnehaven Lykkesholms pædagogiske grundlag. Det betyder, at alle børn, uanset deres særlige behov, får de bedste muligheder for at være aktive deltagere i sociale fællesskaber. Dette er med til at skabe betingelser for det enkelte barns individuelle udvikling og læring og giver børnene en grundlæggende oplevelse af, at individuel forskellighed er en ressource, og at forskelligheder er en kvalitet i fællesskabet. Derfor er inkluderende børnefællesskaber det grundlæggende element i at udvikle det enkelte barns kompetencer og potentiale. Der skabes forudsætning for, at børnenes indbyrdes samspil lærer dem at tage socialt ansvar for hinanden. Dette sker gennem legen, rytmikken, traditioner, planlagte og spontane aktiviteter, på legepladsen samt i sproglege og store grupper.

DAGLIGDAG: I børnehaven er hverdagens aktiviteter knyttet til forskellige traditioner, dels fordi det er en god måde at give børnene en fornemmelse af årets gang på, men også fordi traditioner er med til at skabe grobund for fællesskab med børn, forældre og personale.

ORGANISATION: Børnehaven Lykkesholm er en selvejende institution tilknyttet KFBU, som samtidig er forretningsfører. Der er nedsat en bestyrelse for børnehaven, som består af repræsentanter for forældrene og KFBU. Bygningerne ejes af KFBU.
Børnehaven Lykkesholm drives i henhold til overenskomst mellem Gentofte Kommune og KFBU.

Til top

KFBU - Dronningensvej 4 - 2000 Frederiksberg - Tlf.: 3888 3636 - Mail: kfbu@kfbu.dk